Helvedesild, hvorfor akupunktur?

Information fra Klinik Gahlenbeck, lægeklinik for osteopati og akupunktur i Kolding

Hvad er Helvedesild?

Helvedesild (herpes zoster) er et smertefuldt udslæt, som skyldes varicella-zoster virus. Du har haft skoldkopper hvis du får helvedsild, fordi det er samme virus.

Når man bliver ældre, eller hvis immunforsvaret er svækket, kan virus pludselig begynde at formere sig og vandre langs nerven ud mod huden igen. Herefter starter symptomerne. Da virus vandrer langs en bestemt nerve, kommer der kun symptomer og hududslæt i det område, som nerven forsyner. 

Hvordan mærker du udbruddet?

Udbruddet kan starte med lette symptomer. Man får typisk hovedpine og føler sig syg i nogle dage. Derefter mærker man ubehag (kløe, prikken, svien, smerter) i et afgrænset hudområde.

Det påvirkede hudområde er halvsidigt, dvs. det er lokaliseret til højre eller venstre halvdel af ansigtet eller kroppen, og sidder typisk enten på brystkassen, maven, lænden eller i ansigtet.

Smerterne varierer meget fra person til person. Nogle får stærke smerter, mens andre får milde symptomer. Ældre rammes hårdere end yngre mennesker.

Smerterne tager til i løbet af den første uge, for derefter at aftage. Nogle kan have smerter i ugevis, det kaldes posthepatisk neuralgi. 

Hvordan behandles helvedesild?

Det er vigtigt at opsøge en læge, så diagnosen skal stilles og den rette behandlig igangsættes.

Det skal behandles med smertestillende medicin. Lægen vil muligvis også give anti-virus medicin.

Alternativ, supplerende behandlingsmetode

Akupunktur er en meget effektiv behandlingsmetode for at undgå posthepatiske smerter.

Du har størst risiko for at få langvarige smerter, efter at udslættet er forsvundet (posthepatisk neuralgi) hvis:

  • Du er over 50 år
  • Har kraftige smerter
  • Har svært udslæt

Effekten af akupunktur er størst, hvis behandlingen igangsættes indenfor de første 8 dage.

Der skal behandles hver 2-3 dag indtil smerterne forsvinder helt.

Hvad gør akupunktur?

Der bliver sat hårtynde sterile nåle forskellige steder på kroppen. Der sættes flere nåle i det omkringliggende væv, hvor “skaden” er, for at udsende signaler til hjernen.

Nålene rammer nerver der sender besked til hjernen, som så udsender neurotransmittere. Der bliver altså gjort opmærksom på at der skal gøres noget, kroppen skal finde sin naturlige balance.

Dorte Gahlenbeck akupunktør og sygeplejerske hos Klinik Gahlenbeck

Lægeklinik for osteopati og akupunktur.