Skinnebensbetændelse
Information fra Klinik Gahlenbeck, lægeklinik for osteopati og akupunktur i Kolding.
Super dygtige og en mega god oplevelse!
Jeg har modtaget meget forskelligt behandling mod mit skinnebensbetændelse, som jeg har haft i 6 år.
Efter bare en akupunktur behandling hos Dorte, på en anden måde og andre steder, end det jeg har fået tidligere, mærker jeg nu stort set ikke til det.
Sophie
Hvad er skinnebensbetændelse?
Betegnelsen skinnebensbetændelse eller knoglehindebetændelse er en irritationstilstand omkring skinnebenet, som opstår ved langvarig over belastning af underbenet.
Betændelse i muskel og senefæste på forsiden af underbenet, nærmere bestemt langs indersiden af skinnebenet (tibia), er en meget almindelig belastningslidelse.
Hvorfor får man skinnebensbetændelse?
Irritationen af skinnebenet skyldes først og fremmest overbelastning. Tilstanden ses ved længerevarende belastning af underbenet og ved aktiviteter med mange landinger som for eksempel løb. Ofte opstår problemet, hvis man begynder at træne mere intensivt, specielt på hårdt underlag. Skinnebens-irritationen opstår hyppigst på indersiden/bagsiden af skinnebenet, men kan også sidde fortil.
Udover belastningsgrad mener man, at individuelle anatomiske forskelle har betydning for, hvor let man har til at få skinnebensbetændelse. Man ved for eksempel, at der er stor forskel på, hvor og hvordan fodens bøjemuskler er hæftet til skinnebensknoglen. Derudover kan selve knoglens tykkelse have betydning for ens risiko for at udvikle skinnebensbetændelse ved belastning. Ingen af disse teorier er dog videnskabeligt afklaret.
Hvordan føles skinnebensbetændelse?
I klassiske tilfælde gør det ondt, når man begynder på at træne, hvorefter smerten aftager, når man har været i gang i 10-20 minutter. Desværre kommer smerten så igen, når man er stoppet med at belaste underbenet. Udover smerterne i forbindelse med belastning er mange generelt ømme i området omkring. I sværere tilfælde rammer irritationstilstanden ikke kun muskelhæftet men selve knoglen, og man får mere konstante smerter, som forværres voldsomt ved belastning.
Hvorfor virker Dorte´s akupunktur?
I vores klinik i kolding arbejder jeg som akupunktør og sygeplejerske.
Jeg behandler ikke udelukkende med traditionel kinesisk akupunktur, da jeg mener det er videnskablig “overhalet”.
Jeg har i løbet af årene lært mange forskellige moderne akupunktur metoder.
Ud over det er jeg uddannet af en tysk ortopæd, som lærte mig, at hvis der er blokeringer omkring sympatikus, kan akupunktur ikke virke rigtigt.
Derfor løser jeg som det første disse blokeringer.
I et tilfælde af skinnebensbetændelse vil det være korsben nr 3 der skal behandles inden jeg fortsætter med akupunktur som de fleste kender.
Dorte Gahlenbeck akupunktør og sygeplejerske i Klinik Gahlenbeck. Lægeklinik for osteopati og akupunktur i Kolding
RAB godkendt, så med tilskud fra “danmark” og sundhedsforsikringer.