Et spørgsmål, som patienter ofte stiller: Skal jeg ikke skannes?

Hvis du har ondt i ryggen, skuldrene eller knæene, har du måske overvejet at få foretaget en MR-scanning eller røntgenbillede for at finde ud af, hvad der er galt. Det er helt forståeligt – det kan være betryggende at få et klart svar gennem en billeddiagnostisk undersøgelse. Men virkeligheden er, at undersøgelser viser, at MR-scanninger af personer uden smerter ofte viser de samme resultater i ryg, skuldre eller knæ som hos personer med smerter. Det betyder, at disse scanninger ikke nødvendigvis forklarer årsagen til dine smerter eller kun giver en del af forklaringen.

Hvorfor viser scanninger ikke altid sandheden?

Billeddiagnostik som MR, røntgen eller ultralyd kan være meget nyttigt til at opdage strukturelle problemer i kroppen. Men de er ikke altid løsningen, når det handler om at forstå smerte. I mange tilfælde viser personer, der ikke har smerter, de samme forandringer på deres billeder som dem, der lider af smerter. Dette tyder på, at fysiske forandringer ikke nødvendigvis er forbundet med smerter. Ofte er det andre faktorer som muskelspændinger eller nerveirritationer, der er ansvarlige for smerterne – og som ikke altid kan ses på billederne.

Hvornår er billeddiagnostik virkelig nødvendig?

Selvfølgelig er der situationer, hvor billeddiagnostik er nødvendigt. Hvis der er mistanke om en alvorlig sygdom, som f.eks. en diskuspbetændelse, et brud eller en tumor, kan MR, røntgen eller ultralyd hjælpe med at stille den rette diagnose. I sådanne tilfælde er disse undersøgelser uundværlige for at afgøre, om der er behov for operation eller medicinsk behandling. Men selv i disse tilfælde er det lægen, der vurderer, hvornår billeddiagnostik er nødvendig.

Hvad betyder det for dig ved dagligdags smerter?

Hvis du lider af smerter i skulder, nakke eller lænd, er en billeddiagnostisk undersøgelse i de fleste tilfælde ikke nødvendigvis nødvendig. Disse smerter skyldes ofte muskelspændinger, overbelastning eller mindre ledproblemer, som i reglen kan behandles effektivt med konservative metoder som manuel medicin, osteopati, akupunktur eller smertestillende medicin. En MR-scanning eller røntgenbillede vil sandsynligvis kun skabe unødvendige bekymringer og ændre lidt på behandlingen.

Hyppighed af diskusprolaps ved rygsmerter

Hos patienter med rygsmerter viser magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) en diskusprolaps i cirka 30-40 % af tilfældene. Interessant nok findes der også diskusprolapser hos mange raske personer uden rygsmerter. Studier viser, at 20-30 % af de smertefrie personer også har en diskusprolaps uden at udvikle symptomer. Dette tyder på, at diskusprolapser ofte er asymptomatiske. Derfor kan tilstedeværelsen af en diskusprolaps i MRI ikke alene betragtes som årsagen til rygsmerter. Også her er den lægelige anamnese og fysiske undersøgelse retningsgivende.

Konklusion: Nogle gange nødvendigt, men ofte ikke

Sammenfattende kan man sige, at billeddiagnostik ikke altid er nødvendig for at behandle smerter. I de fleste tilfælde er det bedre at prøve konservative behandlinger og støtte kroppen gennem målrettet terapi. Men hvis der er mistanke om en alvorlig sygdom, er billeddiagnostik uundværlig. Din læge vil kunne hjælpe dig med at træffe den bedste beslutning og finde den bedste vej til behandling af dine smerter.

Hvornår er en MR-undersøgelse virkelig nødvendig? – Røde flag

En MR-undersøgelse bør overvejes i følgende tilfælde, når såkaldte „røde flag“ er til stede, som kan indikere en alvorlig sygdom:

1. Neurologiske udfald: Pludselig svaghed, følelsesløshed eller prikken i benene eller armene, især hvis det er asymmetrisk eller forværres.
2. Problemer med blære eller tarme: Vanskeligheder med at tømme blæren, inkontinens eller tab af afføringskontrol.
3. Usædvanligt stærke eller pludselig opståede smerter: Meget stærke eller hurtigt forværrede rygsmerter, som ikke lindres af almindelige behandlinger.
4. Ulykke eller traume: Rygsmerter efter en alvorlig ulykke, fald eller direkte skade.
5. Tab af reflekser: Pludseligt tab af reflekser eller muskelatrofi, som kan indikere nerveskader.
6. Feber eller uforklarligt vægttab: Disse symptomer kan pege på en infektion eller kræft.
7. Tidligere kræftsygdom: Patienter med en historie med kræft, som pludselig udvikler rygsmerter, bør undersøges for mulige metastaser.

Disse røde flag tyder på, at der kan være en alvorlig medicinsk årsag, og en MR-undersøgelse kan være nødvendig for at få en præcis diagnose.

Dirk Gahlenbeck, læge og osteopat hos Klinik Gahlenbeck

Lægeklinik for Osteopati og Akupunktur i Kolding

Links:

Kroniske smerter :https://klinik-gahlenbeck.com/kroniske-smerter/

DANSKE OSTEOPATER / www.danskeosteopater.dk

DAAO / Deutsch- Amerikanische Akademie für Osteopathie / www.daao.info

OIA / Osteopathic International Alliance / ?https://oialliance.org/

EROP / European Register of Osteopathic Physicians / www.erop.org

AAO  / American Academy of Oteopathy / www.academyofosteopathy.org

Kilder:

• National Institute of Neurological Disorders and Stroke (2020). „Back Pain and Disorders‟. Hentet fra: https://www.ninds.nih.gov/health-information/disorders/back-pain
• American College of Radiology (2021). „Appropriateness Criteria for Imaging in the Evaluation of Painful Conditions‟. Hentet fra: https://www.acr.org/Clinical-Resources/ACR-Appropriateness-Criteria
• Jensen, M.C., Brant-Zawadzki, M.N., Obuchowski, N., et al. (1994). Magnetic resonance imaging of the lumbar spine in people without back pain. The New England Journal of Medicine, 331(2), 69-73.